Nyhedsbrev september 2020

Nyhedsbrev udsendt 29. september 2020

page1image2306156704

Kære Medlemmer

Tak for en god Generalforsamling som lykkedes under disse særlige omstændigheder. Vi vil snarest udsende referatet fra GF.

Bestyrelsen har konstitueret sig på følgende vis:

Lobber Koch: Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for FB gruppen

Helle Bower Jensen: Bestyrelsesmedlem

Dorthe Iversen: Kasserer

Marianne Damsholt: Sekretær og næstformand

Susanne Ebling: Formand.

Derudover byder vi velkommen til Karin Ylõnen, der indtræder i bestyrelsen som suppleant.

På baggrund af oplæg af Ulrik Jørgensen, Traumeheling Aps samt efterfølgende drøftelser på generalforsamlingen, har vi følgende, som vi mener, vi bør orientere jer om allerede nu:

Samarbejdskontrakten – SE Foreningen har med Traumeheling Aps udløber med udgangen af 2020. Det betyder, at hvis ikke der er forhandlet en ny kontrakt på plads med det rekonstruerede anpartsselskab inden da, er der ingen, der har rettigheder til at anvende trademark for SE uddannelsen i Danmark.

Vi har tidligere redegjort for SE-Foreningens stilling i forhold til at investere. Nemlig at vi ikke økonomisk kan have anparter i den organisation, som vi i henhold til vore vedtægter skal sikre opfylder gældende retningslinjer og krav fra SETI og EASE. Der skal være vandtætte skodder mellem SE-Foreningen og det nye rekonstruerede Traumeheling Aps.

29. september 2020

Den rekonstruktion, som Traumeheling Aps er i færd med, og som vi håber, at de lykkes med, vil betyde en betragtelig udvidelse af ejer-/anpartskredsen. Dette giver allerede nu anledning til nogle betragtninger om det fremtidige samarbejde og de ”vandtætte skodder”.

Bestyrelsen mener, at det samme grundlag som gør sig gældende for SE Foreningen ligeledes gør sig gældende for de individuelle medlemmer, der er anpartshavere.

Af historiske grunde har det indtil nu været sådan at anpartshaverne i Traumeheling Aps har haft stemmeret, men ikke opstillingsberettiget til bestyrelsen.Dette har ikke haft stor betydning, da de kun er/var fire. Denne, på sin vis organisatoriske uskik, må der nødvendigvis gøres op med når ejerkredsen udvides til et antal der på afgørende vis, vil være i stand til at påvirke foreningens beslutninger muligvis influeret af egne økonomiske interesser.

Denne problematik kan der være flere svar på. Bestyrelsen kan fremsætte forslag til den næste GF, alternativt extraordinær GF om vedtægtsændring til §3. Forslaget kunne være at man har to medlemstyper :

De medlemmer, der er anpartshavere har ikke stemmeret til GF- men har de øvrige medlemsgoder som alle andre. Dette kan løse spørgsmålet om inhabilitet, det etiske dilemma og sikre, at der er rene linjer og adskillelse mellem SE Foreningen og den kommende ”organisator”.

Der kan være andre forslag og I er meget velkomne til at kontakte os med gode input og ideer.

Vi i bestyrelsen vil arbejde på at finde en løsning som tilgodeser ovenstående problematik så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi ser frem til, at der findes en snarlig løsning, der sikrer uddannelsens beståen i Danmark samt de eksisterende uddannelseshold og at påbegynde arbejdet med udarbejdelse af samarbejdskontrakt med kommende gode kræfter.

Med venlig hilsen
Pva Bestyrelsen
Susanne Ebling
Formand for SE Foreningen/Somatic Experiencing i Danmark