SE Medlemsaften i Århus d. 12 juni 2023

Bestyrelsen har bedt mig lave et kort resume og jeg håber jeg har fået det vigtigste med.

Den 12. Juni var der medlemsaften i Århus.
12 medlemer var mødt op også medlemmer fra Nordjylland og Fyn havde taget den lange vej for at være med.

Aftenen startede med en kort runde hvor alle præsenterede sig.

Derefter holdt Lisbeth Wemmelund og Christian Højlund et kort oplæg om PBSP Pesso terapien.
PBSP ( Pesso Boyden System Psychomotor) er en interaktiv terapi, der skaber nye kropsbaserede minder for at komplementere minderne om følelsesmæssige underskud fra fortiden.
Albert Pesso og hans kone Diane Boyden Pesso havde i 1956 etableret et dansecenter i Massachusetts. Først i 60’erne begyndte de at udvikle PBSP metoden.

Albert Pesso blev senere direktør for psykomotorisk behandling på forskellige hospitaler og var med i psykiatrisk forskning med veteraner.
Dianne var direktør på forskellige college og arbejdede videre med dans. I deres arbejde udviklede de sideløbende videre på metoden.

Metoden bygger på en komplet tillid til, at klienten bevist eller ubevist er klar over, hvad der skal til for at en forandring kan finde sted.
Meget af grundteorien kan vi som SE practitioners kan nikke genkendende til.

I PBSP terapien er nogle af elementerne bygget op på klientens tilknytning og igennem terapien at arbejde den fragmentering som traumet i den historiske/ oplevede scene har bragt med sig. Er du interesseret i at vide mere kan man i ” Kroppen holder regnskab” af Bessel van der kolk læse om terapien eller på PBSP.DK

Efter et kort oplæg havde deltagerne i pausen mulighed for at snakke med hinanden over en let tapas.
Der var positiv stemning for at holde sådanne medlemsaftner for Jylland/ Fyn gruppen, så det er muligt at skabe et SE netværk i området.

Efter pausen blev der tilbudt en session som i PBSP hedder en struktur. En struktur er bygget op af bestemte elementer som f.eks. bevidning af følelserne bag den aktuelle fortælling med ” et vidne”, som kan læse klientens kropssprog. Der etableres også i terapien en placeholder m.m.

Til september starter der en ny uddannelse i metoden i Jylkand, hvis du er blevet nysgerrig på at lære mere.

De bedste hilsner Ann-Dorthe Petersen