Generalforsamling 27.09.20
Deltagere; Lene Kripa Henriksen, Lene Arsberg, Birgitte Junø, Anne Scharling, Katrine Kibsgaard, Espen Andli, Birgit Meidal, Judith Beerman, Jeanet Emilie Knudsen , Karin Ylonen, Lis Høhne, Kirstine Nørrelykke, Maiken Bjerg, Christian Hedeskov, Ulrik Jørgensen TH, Jette Koch TH, Ursula Fürstenwald TH.
Tilstede fra bestyrelsen : Susanne Ebling , Marianne Damsholt, Helle Bower Jensen, Dorthe Iversen, Lobber Koch.
• Valg af dirigent og referent
Helle Bower Jensen vælges som dirigent
Lobber Koch som referent.
Da dette er et zoommeeting får vi teknisk bistand undervejs af Gabriel Damsholt.
• Godkendelse af dagsorden Godkendes
• Godkendelse af referat fra GF 2019 Godkendes
• Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år- formandens beretning
Foreningens medlemstal pr 31.12.19 var 151. En stigning ift sidste år, som vi er glade for. Der er mange af de studerende, der melder sig ind. Vi har i alt afholdt 10 møder i bestyrelsen.
Bestyrelsens mål for 2019 var
1. At sikre, der udarbejdes en strategi for PR
2. Sikre kvaliteten i SE uddannelsen
3. Støtte et task Force udvalg
I forhold til ovenstående har bestyrelsen arbejdet på alle ovenstående mål. Jvf 1.
På baggrund af generalforsamlingens opbakning afsatte bestyrelsen midler til en konsulent med erfaring indenfor kommunikationsrådgivning og PR. PR udvalget tog initiativ til at afholde et møde med Joan Rask. Med udgangspunkt i dette fremlagde JR et samlet forslag til en strategi med områder, der kunne/skulle satses på. I PR udvalget var der ikke enighed om, hvorledes det fremsendte materiale skulle udmønte sig i en konkret strategi. Bestyrelsen blev inddraget. Materialet blev i sin helhed sendt til bestyrelsen med argumentation fra de to medlemmer af PR udvalget samtidig med at udvalget opløste sig. Det ene udvalgsmedlem påtog sig at samle materialet i en mere overskuelig form. På denne baggrund drøftede bestyrelsen hvorledes dette kunne/skulle omsættes i praksis. Bestyrelsen har derfor prioriteret en handleplan til fremlæggelse på GF i marts 2020. Denne blev som bekendt aflyst og derfor blev uddraget tilsendt medlemmer i forbindelse med indkaldelse til Zoom GF. Denne plan samt det øvrige materiale danner baggrund for et kommende PR udvalgs arbejde, hvor vi håber, at der er medlemmer med interesse for dette væsentlige område, som vil indgå I et PR Udvalg.
Jvf. 2
Arbejdet med at sikre kvaliteten er en kontinuerlig process som fortrinsvis udmøntes i samarbejdet med Traumeheling Aps. Desuden på baggrund af henvendelser fra studerende samt vore egne observationer i forbindelse med afvikling af uddannelsens moduler. I 2019 i forbindelse med opstart af hold 14 udarbejdede Traumeheling Aps en studiehåndbog som indeholder informationer samt retningslinjer for uddannelsen. Bestyrelsen blev inddraget af Traumeheling mhp at se denne igennem, tilføje kommentarer og forslag til rettelser er blevet indsat i håndbogen. Af konkrete tiltag ift evaluering har vi haft flere drøftelser til vore samarbejdsmøder uden at det har medført nye tiltag. Vi nedsatte sidste år et assistentudvalg, som vi har afholdt møde med. Assistenterne udgør en væsentlig rolle i forhold til kvalitetssikring i uddannelsen og det har derfor været relevant at drøfte med udvalget.
Jvf 3.
Vi vedtog sidste år på GF at der skulle oprettes et Task Force udvalg, hvor formanden ville være bindeled. I den forbindelse påtog Magnus Larusson sig at undersøge hvorledes området for akut krisehjælp ser ud, hvilke fora arbejder med dette og hvilket beredskab iværksættes. Magnus sendte en redegørelse for dette til bestyrelsen. Der eksisterer et alsidigt netværk med krise og katastrofenetværk, som allerede fungerer glimrende. Ønsket om, at udbrede og benytte SE i den oplagte sammenhæng, vurderede vi skulle have en anden drejning end at etablere et Task Forceudvalg. Dels pga ovenstående, men også, at vi er en ret lille forening. Det er betydeligt mere relevant at, tiltrække de personer, der administrerer, arbejder og indgår i krise- og katastrofeberedskaber. De kan opfordres til at supplere deres udddannelse med en overbygning af en SE uddannelse. Dette indgår derfor i vores kommende PR strategi.
Aktiviteter i 2019
Kursusudvalget har endnu engang overgået sig selv med afholdelse af to enslydende temadage med Ulla Rung Weeke. At kunne tilbyde medlemmerne en gratis temadag med så kompetente undervisere er os en stor glæde. Og dette forventer vi fortsætter.
EASE i Juni 2019 fandt sted i Stockholm. Altid utrolig relevant, lærerigt og inspirerende. At være sammen i fællesskab og drøfte SE udfordringer og nyheder, er en forudsætning for den ens kvalitet, vi har i uddannelsen. At en certificering som SE practitioner har same validitet hvadenten uddannelsen er taget i Tyskland Polen eller Portugal. Se iøvrigt beretningen fra EASE udvalget. En særlig tak til Kripa, som har været foreningens repræsentant troligt og ihærdigt gennem mange år. Kripa har valgt at udtræde af EASE udvalget.
Økonomisystemet i Foreninglet er endeligt faldet på plads selvom der stadig opstår tekniske fejl. Og det gør administration en hel del lettere og forhåbentlig mindre tidskrævende. Hjemmesiden er til stadighed i process. Her er vi meget tilfredse med vores samarbejde med Nordlys Marketing.
Mål for bestyrelsens arbejde 2020/2021
Udarbejde samarbejdskontrakt med kommende organisator af SE- uddannelsen afhængig af hvordan fremtiden tegner sig.
Medvirke til at sikre uddannelsens fortsatte beståen i Danmark med udgangspunkt i foreningens vedtægter
Forslag til Strategi for PR fremlægges på generalforsamingen 2021
Aktuelt Vi har udsendt flere nyhedsbreve og flere opslag på FB med focus på situationen og hvilke tiltag bestyrelsen har iværksat og forsøgt iværksat under nedlukningen. Vi har afholdt flere bestyrelsesmøder og været I tæt kontakt.Vi har afholdt temamøde med Nordlys mhp optimering af vores hjemmeside.
Vi har afholdt samarbejdsmøde med traumeheling, hvor de skitserede deres ulykkelige situation. Traumeheling er i økonomiske vanskeligheder. SE- bestyrelsen har et særligt fokus på at uddannelsen kan fortsætte i Danmark. Dette være sig både nuværende uddannelser, samt kommende uddannelser i fremtiden.
• Udvalgsberetninger samt spørgsmål til disse
Forskningsudvalget: Ulrik Jørgensen fortæller, at det har været svært at skaffe klienter der opfylder inklusionskriterierne. Der kommer evt en ændring i kriterierne, således at det bliver nemmere at finde klienter, der kan godkendes til forskningsprojektet. Udvalget ser gerne, at vi sender klienter til dem, så de kan fortsætte forskningsarbejdet. Der er desuden været en opfordring til kommuner mhp at henvise klienter til projektet. Forskningsudvalget har et link på hjemmesiden, hvor der kan opsættes en opfordring til medlemmerne om at henvise. Se i øvrigt udsendt beretning.
Assistentudvalget Christian Hedeskov fortæller om udvalgets arbejde, der fortrinsvis har bestået i at udarbejde et kommisorium for udvalget. Gruppen ønsker at fortsætte samarbejdet. Udvalget har afholdt flere møder og har diskuteret hvilke behov der er for assistenter, samt præmisser og krav. Der skal drøftes fokuspunkter for assistentrollen. Se i øvrigt udvalgets beretning.
Pr udvalget bestod af Ayuna Petersen samt Sezandra Vigh. Gruppen er opløst, og bestyrelsen opfordrer medlemmer til at melde sig og arbejde ud fra det, der allerede er fremlagt som strategi i samarbejde med bestyrelsen. Der er afsat midler til det fortsatte arbejde. Se i øvrigt udvalgets beretning.
EASE udvalget : Susanne Ebling beretter omkring EASE, og udtrykker stor tak til Lene Kripa Henriksen, samt til Lis Høhne for deres store engagement i samarbejdet. Er der behov for repræsentation i EASE må bestyrelsen gerne kontakte Kripa.
• Godkendelse af regnskab 2019 og budget 2020
Revisorer Judith Beermann og Christian Hedeskov har gennemset regnskabet 2019. Da der er indført et andet økonomisystem, har det ikke været helt enkelt. Fra deres side er der intet til hinder for godkendelse. Kasserer Dorthe Iversen får ros for det store arbejde. Regnskabet 2019 godkendes.
Budget 2020 gennemgås og der er afsat flere midler til kursusaktivitet. I øvrigt opfordres til at opstille budgettet sammen med en oversigt over likvider, da det tydeliggør, at der eksempelvis bruges af kassebeholdningen. Foreningen har en sund økonomi og der opfordres til at bruge flere penge.
Budget 2020 godkendes.
• Valg af bestyrelse
Susanne Ebling og Marianne Damsholt er på valg. Susanne Ebling genopstiller, men med fratræden til Marts 21. Marianne genopstiller, men med fratræden til Marts 21. Baggrunden for udtrædelse midt i en periode skyldes covid 19 situationen. Det betyder da, at ved valget i Marts 2021 er alle medlemmer på valg for henholdsvis 1 og 2 år. Susanne Ebling vælges til bestyrelsen. Marianne vælges til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig på 1. Bestyrelsesmøde efter GF.
• Valg af suppleanter
Karin Ÿlonen stiller op og bliver valgt.
• Valg af revisorer
Judith Beerman genopstiller ikke. Christian Hedskov genopstiller og vælges.
• Eventuelt
Ulrik Jørgensen redegør for situationen i Traumeheling ApS. Der har været et stort underskud i 2019. Udsigterne for 2020 er lysere trods situationen med aflysninger under covid -19. Der er indkaldt til informationsmøder, hvoraf det ene er afholdt i Århus. Det andet afholdes 30.09.20 i Kigkurren. Formålet med informationsmøderne er at dels orientere om situationen, men i højere grad at drøfte en rekonstruktionsplan for Traumeheling, som kan sikre uddannelsens beståen. Planen indeholder et forslag, der indebærer, at flere investerer i anparter i Traumeheling. Traumeheling opfordrer forsamlingen til at deltage i informationsmøder. Ved de efterfølgende spørgsmål er der flere refleksioner og spørgsmål til henholdsvis rekonstruktionsplanen og deres overvejelser. Desuden rejses spørgsmålet om hvilken betydning, det har for adskillelsen mellem Traumehelings og SE foreningens opgaver og ansvar. Desværre er der ikke meget tid til drøftelse.